Hvad sker der med kirkerummet, når man placerer moderne kunstmalerier side om side med alteret eller abstrakte bronzefigurer ved den rituelle døbefond? Kom og oplev mødet mellem samtidskunsten og kirkerummet, der for en stund vil forandre de velkendte rammer og sætte kunsten i en anden kontekst.
Åbningstaler
Kunst i Kirker Gentofte 2023 åbnes officielt af Borgmester Michael Fenger og Provst Yvonne Nielsen Alstrup i Helleruplund Kirke den 28. oktober kl. 09.30.
Kunst i Kirker arrangeres af initiativtager og kunstner Charlotte Tønder i samarbejde med kurator Helle Borre, KBH Kunst. KIK er støttet af Gentofte Kommunes kulturpulje og Gentofte Provsti og afholdes for 4. år i træk.